Fra 2. august 2026 gælder EU's AI-forordnings gennemsigtighedsregler for flere almindelige måder, virksomheder bruger AI på.

Den gode nyhed: ikke alle AI-genererede billeder, videoer, e-mails eller sociale opslag skal have en AI-mærkning.

For de fleste forretningsteams kommer beslutningen ned til nogle få praktiske spørgsmål:

1. Ligner et AI-genereret billede, video eller stemme så meget virkeligt, at det kan forveksles med **autentisk indhold**?
2. Bliver AI-genereret tekst publiceret for at informere offentligheden om et vigtigt emne af offentlig interesse?
3. Interagerer nogen direkte med et AI-system, såsom en chatbot eller voice agent?
4. Bruger du følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering på mennesker?

Denne guide anvender disse spørgsmål på hverdagsagtige forretningsanvendelsestilfælde.

Vigtigt: Denne artikel fokuserer primært på virksomheder, der bruger AI-værktøjer. AI-værktøjsudbydere har yderligere tekniske forpligtelser, herunder maskinlæsbar mærkning af visse AI-genererede indhold.

---

Først: tre simple regler at huske på

Regel 1: Virkelighedstro AI-billeder, video og lyd

Hvis AI-genereret eller manipuleret indhold med rimelighed kan forveksles med **autentisk indhold**, bør du oplyse, at det er genereret eller manipuleret af AI. autentisk indhold, bør du oplyse, at det er genereret eller manipuleret af AI.

Tænk på realistisk indhold, der viser:

• mennesker
• produkter eller andre objekter
• steder
• organisationer eller andre enheder
• begivenheder

Det centrale spørgsmål er enkelt:

Kunne nogen med rimelighed tro, at dette er et ægte foto, optagelse eller stykke optagelsesmateriale?

Hvis ja, oplys det.

Hvis det tydeligt er en illustration, animation, abstrakt grafik eller åbenlyst syntetisk indhold, vil en synlig AI-mærkning normalt ikke være påkrævet efter deepfake-reglen.

---

Regel 2: AI-skabt indhold af offentlig interesse

De fleste dagligdags AI-skabte forretningstekster **behøver ikke** en AI-mærkning. Den specifikke tekstregel er relevant, når AI-genereret eller AI-manipuleret tekst **publiceres for at informere offentligheden om et anliggende af offentlig interesse**. Eksempler kan omfatte:

politik og valg folkesundhed.

offentlig sikkerhed

• lov og offentlig forvaltning
• forbrugerbeskyttelse
• miljøspørgsmål
• lov og offentlig forvaltning
• forbrugerbeskyttelse
• miljøspørgsmål
• vigtige økonomiske eller finansielle udviklinger
• videnskabelige eller kulturelle udviklinger, der er en del af den offentlige debat

Der er en vigtig undtagelse:

Hvis en kyndig person genuint gennemgår tekstens indhold og din organisation påtager sig redaktionelt ansvar for publiceringen, kræves der ikke en AI-mærkning efter denne regel.

En stavekontrol, grammatikkontrol eller hurtig gennemlæsning er ikke tilstrækkeligt.

---

Regel 3: Mennesker, der interagerer direkte med AI

Hvis nogen har en ægte samtale med et AI-system, bør de vide fra starten, at det er AI.

Eksempler omfatter:

• kundeservice-chatbots
• AI-stemmeagenter
• interaktive AI-avatarer
• konverserende AI-assistenter

Der er en undtagelse, hvor det allerede er åbenlyst for en normal bruger, at de interagerer med AI.

Som en praktisk forretningsregel gælder dog:

Hvis der er nogen realistisk chance for, at nogen kunne tro, de har med et menneske at gøre, skal du oplyse, at det er AI.

---

Indhold på sociale medier

Emne: AI-genererede billeder på sociale medier

Hvad gælder: En synlig oplysning er nødvendig, når billedet ligner et autentisk fotografi og med rimelighed kan forveksles med noget virkeligt.

Hvorfor: Virkelighedstro AI-genererede billeder kan falde ind under AI-forordningens deepfake-gennemsigtighedsregel.

Eksempler:

• Klart illustreret kampagnegrafik – normalt ikke behov for AI-mærkning
• Abstrakt AI-baggrund – normalt ikke behov for AI-mærkning
• Fotorealistisk AI-billede af en fiktiv medarbejder – mærk det, hvis det kunne ligne et ægte fotografi
• AI-genereret foto af en falsk kontoråbning – mærk det, hvis seerne kunne tro, at begivenheden virkelig fandt sted

---

Emne: AI-skabte LinkedIn-, Instagram- eller Facebook-opslag

Hvad gælder: Normale marketingopslag, produktopdateringer og virksomhedsnyheder vil normalt ikke behøve en AI-mærkning, bare fordi AI har hjulpet med at skrive dem.

Hvorfor: AI-forordningens tekstmærkningsregel fokuserer på publiceret information om anliggender af offentlig interesse.

Hvis opslaget omhandler et emne af offentlig interesse, kan en substantiel menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar fjerne kravet om mærkning.

Praktisk handling: Hvis du publicerer AI-assisterede opslag om politik, regulering, folkesundhed, sikkerhed, store økonomiske udviklinger eller lignende emner, skal du sikre, at en kyndig person gennemgår indholdet, før det publiceres.

---

Emne: AI-genererede Reels, TikToks og Shorts

Hvad gælder: Mærk realistisk AI-genereret eller manipuleret video, når seerne kunne forveksle den med ægte optagelser.

Hvorfor: Deepfake-reglen gælder for realistisk AI-genereret eller manipuleret video, ikke kun stillbilleder.

Eksempler:

• Animeret forklaringsvideo – normalt ikke behov for synlig AI-mærkning
• Klart fiktiv 3D-scene - normalt ikke behov for mærkning
• AI-genereret optagelse af mennesker, der deltager i en begivenhed, der aldrig fandt sted - mærk det
• Realistisk AI-video af en person, der anbefaler dit produkt - mærk det, hvis det kunne virke autentisk

---

Emne: AI-avatarer i sociale videoer

Hvad gælder:

• Forudindspillet og klart animeret avatar - normalt ikke behov for oplysning
• Forudindspillet fotorealistisk AI-præsentator - oplys, hvis den kunne forveksles med autentisk optagelse af en person
• Live interaktiv AI-avatar - oplys brugerne om, at de interagerer med AI, medmindre dette allerede er åbenlyst

Hvorfor: En forudindspillet præsentator er primært et indholdsspørgsmål. En live-avatar, der reagerer på mennesker, er et interaktivt AI-system.

---

E-handel

Emne: Website-chatbot

Hvad gælder: Besøgende skal vide fra starten, at de interagerer med AI, medmindre det allerede er åbenlyst.

Hvorfor: EU's AI-forordning har en specifik gennemsigtighedsregel for AI-systemer, der er designet til direkte tovejsinteraktion med mennesker.

Praktisk handling: Sørg for, at din chatbot tydeligt identificerer sig selv som AI før eller ved samtalens start.

Hvis du bruger en tredjeparts chatbot-udbyder, skal du verificere, at denne oplysning er indbygget i kundeoplevelsen.

---

Emne: AI-genereret FAQ- og hjælpecenter-indhold

Hvad gælder: Leveringsinformation, returpolitikker, størrelsesguider og normale produkt-FAQ'er behøver normalt ikke en AI-mærkning.

Hvorfor: De publiceres generelt ikke for at informere offentligheden om anliggender af offentlig interesse.

Praktisk handling: Få stadig et menneske til at gennemgå vigtig kundeinformation. Den største risiko her er normalt forkert eller vildledende information snarere end Artikel 50-mærkning.

---

Emne: AI-genererede produktbilleder

Hvad gælder: Et realistisk syntetisk produktbillede kan kræve oplysning, hvis kunderne med rimelighed kunne tro, at det er et autentisk fotografi.

Hvorfor: Deepfake-definitionen kan omfatte realistiske AI-genererede billeder af objekter, herunder produkter.

Eksempler:

• Klart stiliseret produktkoncept - normalt ikke behov for AI-mærkning
• Abstrakt produktvisualisering - normalt ikke behov for AI-mærkning
• Fotorealistisk AI-produktfoto præsenteret som et ægte studieoptagelse - overvej en synlig AI-oplysning
• AI-billede, der viser produktegenskaber, som det virkelige produkt ikke har - høj risiko for at vildlede kunder, uanset AI-forordningens mærkningskrav

Praktisk handling: Stil to spørgsmål:

1. Kunne en kunde tro, at dette er et ægte fotografi?
2. Kunne billedet skabe et falsk indtryk af produktet?

Hvis svaret på et af spørgsmålene er ja, skal du behandle det omhyggeligt.

---

Markedsføring

Emne: AI-genererede modeller i reklamer

Hvad gælder: Hvis en AI-genereret person ligner et rigtigt menneske, der er fotograferet eller filmet til kampagnen, skal du oplyse, at indholdet er AI-genereret.

Hvorfor: En person behøver ikke at være en specifik virkelig person, før realistisk syntetisk indhold kan falde ind under deepfake-reglerne i AI-forordningen.

En helt fiktiv AI-model kan stadig se autentisk nok ud til at kræve oplysning.

Eksempel: En fotorealistisk AI-model, der ser ud til at være umulig at skelne fra et ægte kampagnefoto – oplys det.

---

Emne: AI-genererede baggrunde, lokationer og scener

Hvad gælder: Klart fiktive eller stiliserede scener behøver normalt ikke oplysning. Realistiske syntetiske lokationer eller scener kan.

Hvorfor: Reglen ser på, om indholdet falsk kunne fremstå autentisk.

Eksempler:

• Illustreret fremtidsby – normalt ikke behov for mærkning
• Abstrakt baggrund – normalt ikke behov for mærkning
• Fotorealistisk billede mærket som et konceptdesign – lavere risiko, fordi konteksten gør dets natur tydelig
• AI-genereret billede præsenteret som "vores nye København-kontor", når dette kontor ikke eksisterer – oplys det og præsenter det ikke vildledende

---

Emne: AI-skabte annoncer, landingssider og e-mail-kampagner

Hvad gælder: Normal kommerciel tekst behøver normalt ikke en AI-mærkning.

Hvorfor: Reglen om tekst af offentlig interesse er ikke en generel regel, der kræver, at virksomheder mærker al AI-skabt tekst.

Vær opmærksom, når: Din kampagne publicerer information om folkesundhed, sikkerhed, politik, regulering, vigtige finansielle udviklinger eller et andet anliggende af offentlig interesse.

I disse tilfælde skal du sikre substantiel menneskelig gennemgang og klart redaktionelt ansvar før publicering.

---

Emne: AI-genererede voiceovers

Hvad gælder: En tydeligt syntetisk stemme vil normalt ikke behøve en deepfake-oplysning. En klonet eller meget realistisk stemme, der kunne forveksles med en autentisk optagelse, bør oplyses.

Hvorfor: Deepfake-reglerne i AI-forordningen gælder for lyd såvel som billeder og video.

Eksempler:

• Tydeligt robotagtig tekst-til-tale-stemme – normalt ikke behov for synlig mærkning
• Realistisk syntetisk fortæller præsenteret blot som fortælling – vurder konteksten
• Klonet stemme af en rigtig direktør – oplys det
• AI-stemme, der lyder som en ægte kundevurdering – oplys det og tjek andre reklame- og forbrugerbeskyttelsesregler

---

Salg

Emne: AI-genererede visualiseringer i en salgspræsentation

Hvad gælder: Et realistisk AI-genereret billede kan kræve oplysning, selv når det vises privat for en enkelt potentiel kunde.

Hvorfor: Deepfake-oplysningsreglen i AI-forordningen er ikke begrænset til offentlige opslag på sociale medier.

Praktisk handling: Hvis et realistisk billede i din præsentation er syntetisk, skal du mærke det på diaset eller ved siden af billedet, så den potentielle kunde ved det ved første eksponering.

---

Emne: AI-udkast til salgs-e-mails og tilbud

Hvad gælder: En normal en-til-en salgs-e-mail eller et tilbud behøver ikke en AI-mærkning efter reglen om tekst af offentlig interesse.

Hvorfor: Den publiceres normalt ikke for at informere offentligheden.

Praktisk handling: Brug menneskelig gennemgang for nøjagtighed, priser, forpligtelser og påstande, men en AI-oplysning er generelt ikke påkrævet, blot fordi AI har hjulpet med at udarbejde beskeden.

---

Emne: AI-salgs-chatbot eller voice agent

Hvad gælder: Oplys potentielle kunder om, at de interagerer med AI, medmindre det allerede er åbenlyst.

Hvorfor: Dette er direkte interaktion mellem en person og et AI-system.

Praktisk handling: Gør oplysningen tydelig fra starten, ikke flere beskeder eller minutter inde i samtalen.

---

Emne: AI-mødenotatoptager

Hvad gælder: En passiv AI-notatoptager eller intern opsummering vil generelt ikke udløse Artikel 50-krav i AI-forordningen om indholdsmærkning.

Hvorfor: Den arbejder normalt i baggrunden snarere end at publicere syntetisk indhold til offentligheden eller direkte foregive at være en menneskelig deltager.

Vær opmærksom på: Optagelse og behandling af mødedeltagere kan rejse separate spørgsmål om privatliv, fortrolighed og GDPR.

---

Begivenheder

Emne: AI-genererede begivenhedsgrafikker og bannere

Hvad gælder: Stiliserede grafikker behøver normalt ikke en AI-mærkning. Fotorealistiske syntetiske billeder kan.

Hvorfor: Spørgsmålet er, om indholdet med rimelighed kunne forveksles med et autentisk fotografi.

Eksempler:

• Illustreret konferencebanner – normalt ikke behov for mærkning
• Abstrakt AI-baggrund – normalt ikke behov for mærkning
• AI-genereret foto, der viser et fyldt lokale, før begivenheden har fundet sted – oplys det, hvis det kunne ligne ægte begivenhedsfotografi

---

Emne: AI-skabte talerbiografier, dagsordener og begivenhedstekster

Hvad gælder: Normal begivenhedstekst behøver normalt ikke AI-mærkning.

Hvorfor: De fleste begivenhedsoplysninger er ikke omfattet af reglen om tekst af offentlig interesse.

Praktisk handling: Gennemgå altid faktuelle oplysninger om talere, datoer, kvalifikationer og dagsordener før publicering.

Hvis begivenhedsindholdet selv omhandler vigtige emner af offentlig interesse, og AI udarbejder substantiel offentlig information, skal du anvende meningsfuld menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar.

---

Emne: AI-virtual host eller vært

Hvad gælder:

• Live interaktiv AI-vært – oplys deltagerne om, at det er AI, medmindre dette allerede er åbenlyst
• Foroptaget, klart animeret vært – normalt ikke behov for oplysning
• Forudindspillet fotorealistisk AI-præsentator - oplys det, hvis den kunne forveksles med autentisk optagelse af en rigtig eller plausibel person

Hvorfor: Live-interaktion og foroptaget syntetisk indhold falder ind under forskellige gennemsigtighedstests.

---

Emne: AI-forbedrede begivenhedsrecap-videoer

Hvad gælder: Normal redigering af ægte optagelser skaber normalt ikke en mærkningsforpligtelse. Fabrikkerede realistiske scener kan.

Hvorfor: Klip, farvekorrektion og almindelig efterproduktion gør normalt ikke ægte optagelser til en deepfake.

Eksempler:

• Farvekorrektion – normalt ikke behov for AI-oplysning
• Automatiske undertekster – ikke behov for deepfake-oplysning
• Fjernelse af baggrundsstøj – ikke behov for deepfake-oplysning
• Tilføjelse af realistiske AI-genererede publikumsscener, der aldrig fandt sted – oplys det
• Oprettelse af et falsk klip af en taler, der siger noget, de aldrig sagde – oplys det

---

Blogs og artikler

Emne: AI-assisteret blogtekst

Hvad gælder: En artikel behøver ikke en AI-mærkning, blot fordi AI har hjulpet med at udarbejde den.

Hvis artiklen informerer offentligheden om et anliggende af offentlig interesse, kan tekstreglen i AI-forordningen være relevant.

Hvorfor: AI-genereret tekst af offentlig interesse kan kræve oplysning, men der er en vigtig undtagelse for genuin menneskelig gennemgang og redaktionelt ansvar.

Praktisk handling: For artikler om regulering, politik, sundhed, sikkerhed, økonomiske udviklinger eller lignende emner:

1. Få en person med passende viden til at gennemgå indholdet.
2. Tjek fakta og kilder.
3. Ret fejl og vildledende udsagn.
4. Sørg for, at en person eller organisation påtager sig ansvar for den endelige publicering.

En hurtig grammatikkontrol er ikke tilstrækkeligt.

---

Emne: AI-genererede blogforsidebilleder

Hvad gælder: Stiliserede grafikker og illustrationer behøver normalt ikke en synlig AI-mærkning.

Fotorealistiske syntetiske billeder kan kræve det.

Hvorfor: Deepfake-reglen handler om indhold, der falsk kunne fremstå autentisk.

Eksempler:

• Abstrakt AI-illustration – normalt ikke behov for oplysning
• Stiliseret legal-tech-grafik – normalt ikke behov for oplysning
• Fotorealistisk billede af en fiktiv CEO, der taler på en konference – oplys det, hvis læserne kunne tro, at det er et ægte fotografi.

---

Emne: Indhold publiceret før 2. august 2026

Hvad gælder: Indhold genereret før 2. august 2026 skal ikke ommærkes retrospektivt efter Artikel 50 i AI-forordningen.

Hvorfor: Kommissionen har præciseret, at de nye gennemsigtighedsregler ikke kræver, at virksomheder går tilbage og ommærker ældre indhold.

Praktisk handling: Du kan stadig tilføje frivillige oplysninger, hvor det er nyttigt, især for realistisk syntetisk indhold, der ellers kunne forvirre folk.

---

Emne: AI-genererede diagrammer og infografikker

Hvad gælder: Et normalt diagram eller en infografik behøver normalt ikke en deepfake-mærkning.

Hvorfor: Læsere forstår normalt diagrammer og infografikker som designede informationsgrafikker snarere end autentiske fotografier eller optagelser.

Vær opmærksom på: Hvis grafikken indeholder realistiske syntetiske fotos eller scener, skal du anvende billedreglen.

Hvis AI-genereret forklarende tekst i grafikken informerer offentligheden om et anliggende af offentlig interesse, skal du anvende reglen om tekst af offentlig interesse på denne tekst.

Og uanset mærkning skal du altid verificere de underliggende data.

---

Særligt tilfælde: følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering

Emne: Brug af AI til at analysere menneskers følelser eller biometriske karakteristika

Hvad gælder: Mennesker skal informeres, når din virksomhed bruger et hoejrisiko-AI-system til følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering på dem, hvor brugen er tilladt efter AI-forordningen.

Hvorfor: Artikel 50 indeholder en specifik gennemsigtighedsforpligtelse for disse systemer.

offentlig sikkerhed

• AI, der analyserer ansigtsudtryk for at udlede følelser
• AI, der analyserer stemmemønstre for at udlede følelsestilstand
• AI, der kategoriserer mennesker ved hjælp af biometriske karakteristika

Praktisk handling: Behandl ikke disse som almindelige analyseredskaber. Tjek AI-forordningens regler for anvendelsestilfældet før implementering, og sørg for, at berørte personer modtager de krævede oplysninger.

Nogle anvendelser kan også være begrænset eller forbudt efter andre dele af AI-forordningen.

---

Hvad med vandmærker og skjult metadata?

Emne: Maskinlæsbar AI-mærkning

Hvad gælder: Hvis din virksomhed blot bruger et tredjeparts generativt AI-værktøj, vil I normalt ikke være ansvarlige for at oprette værktøjets tekniske maskinlæsbare mærkning.

Hvorfor: Den tekniske forpligtelse ligger hos udbyderen af AI-modellen til generelle formaal.

Men det erstatter ikke jeres egen synlige oplysning, når I publicerer en kvalificerende deepfake.

Praktisk eksempel:

Et genereret billede kan allerede indeholde usynlig maskinlæsbar AI-information.

Hvis I publicerer dette billede, og det ligner et ægte fotografi, skal I muligvis stadig synligt oplyse folk om, at det er AI-genereret.

2026-overgangsperiode

Udbydere af generative AI-systemer, der allerede var bragt på markedet før 2. august 2026, har indtil 2. december 2026 til at opfylde kravet om maskinlæsbar mærkning i Artikel 50(2).

Denne overgangsperiode udsætter generelt ikke virksomhedsbrugernes separate forpligtelse til at oplyse om kvalificerende deepfakes eller AI-tekst af offentlig interesse.

---

Den hurtige forretningscheckliste

Før du publicerer eller implementerer AI-genereret indhold, så spørg:

1. Ligner eller lyder det virkeligt?

Kunne nogen med rimelighed forveksle det AI-genererede eller manipulerede billede, video eller lyd med autentisk indhold?

Ja: Tilføj en tydelig oplysning.

Nej: En deepfake-oplysning er normalt ikke påkrævet.

---

2. Er det AI-genereret tekst om et emne af offentlig interesse?

Bliver teksten publiceret for at informere offentligheden om politik, folkesundhed, sikkerhed, lovgivning, forbrugerbeskyttelse, vigtige økonomiske udviklinger eller et andet emne af offentlig debat?

Nej: Artikel 50-kravet om mærkning af tekst af offentlig interesse gælder normalt ikke.

Ja: Stil det næste spørgsmål.

---

3. Har en kyndig person gennemgået det grundigt?

Har nogen gennemgået indholdet, faktatjekket det, hvor det var nødvendigt, og påtaget sig ansvar for publiceringen?

Ja: En AI-mærkning er normalt ikke påkrævet efter reglen om tekst af offentlig interesse.

Nej: Oplys tydeligt, at teksten er AI-genereret eller manipuleret.

---

4. Interagerer nogen direkte med AI?

Har en kunde, medarbejder, potentiel kunde eller deltager en ægte tovejs-samtale med et AI-system?

Ja: Sørg for, at de ved fra starten, at det er AI, medmindre dette allerede er åbenlyst.

Nej: Reglerne om oplysning ved direkte interaktion gælder ikke.

---

5. Analyserer du følelser eller biometriske karakteristika?

Ja: Stop og tjek de specifikke krav i AI-forordningen før implementering. Mennesker skal muligvis informeres, og nogle anvendelser er underlagt yderligere restriktioner.

---

En praktisk tommelfingerregel

Hvis du kun skal huske én ting, så husk dette:

EU's AI-forordning beder ikke virksomheder om at mærke alt, der er lavet med AI. Den beder primært om gennemsigtighed, hvor folk kunne blive vildledt om, hvad der er virkeligt, hvor vigtig offentlig information publiceres uden meningsfuldt menneskeligt tilsyn, eller hvor folk direkte har med AI at gøre.

Hvis du er i tvivl, er en enkel oplysning som "AI-genereret billede", "AI-genereret video" eller "Du chatter med en AI-assistent" ofte den klareste tilgang.

Dette er generel praktisk vejledning, ikke juridisk rådgivning. Det rigtige svar kan afhænge af indholdet, målgruppen og den måde, AI-systemet anvendes på.

Hvis du ønsker at forstå, hvilke forpligtelser i AI-forordningen der gælder for din organisation, kan du tage den gratis Ready 4 AI Act-vurdering.

---

Officielle kilder

• EU's AI-forordning - konsolideret version pr. 27. juli 2026
• Europakommissionen - Vejledning om gennemsigtighedsforpligtelser i artikel 50
• Europakommissionen - Spørgsmål og svar om gennemsigtighedsforpligtelser i artikel 50 i AI-forordningen